Spring videre til hovedindholdet

Kan jeg ansøge om lån, hvis jeg står i RKI?

Læs om vores regler vedrørende RKI og Debitor Registret. Vi forklarer, hvorfor vi ikke kan tilbyde lån til registrerede skyldnere, og hvor du kan få hjælp til gældsrådgivning.

Opdateret for over 2 uger siden

Nej Creditstar godkender ikke ansøgninger fra personer, der er registreret i RKI eller Debitor Registret. Det fremgår også i vores lånekrav.

Lån trods RKI er ikke muligt hos os.

Som en del af vores vurdering foretager vi altid et kredittjek via eksterne kreditoplysningsbureauer. Det hjælper os med at vurdere, om et lån er realistisk og ansvarligt for din økonomi, så vi sammen undgår fremtidige betalingsproblemer.

Dette skal ikke ses som et personligt afslag.

Vores formål er at give vores kunder større økonomisk råderum til hverdagen, og med det kommer et stort ansvar for at sikre, at pengene udlånes forsvarligt, så vi undgår uoverskuelig personlig gæld.

Hvis du er registreret som skyldner og ønsker at få overblik over din økonomi, anbefaler vi, at du kontakter din bank for at tale om gældsafvikling og budget. Du kan også få rådgivning om gæld på borger.dk.

Hvad er RKI?

RKI (Ribers Kredit Information) er Danmarks største register over personer og virksomheder, der er registreret som skyldnere (ofte kaldet "dårlige betalere").

Hvordan bliver man registreret i RKI-registret?

Hvis du ikke betaler dine regninger eller lån til tiden (eller slet ikke betaler overhovedet), risikerer du at blive registreret i RKI. Der er klare regler for, hvor mange varsler / rykkere, du skal have modtaget, før du kan blive registreret som dårlig betaler. Du vil også altid blive informeret skriftligt af RKI, hvis du bliver registreret i deres system.

  • Derfor: Hvis du er registreret i RKI, bør du have modtaget information omkring det.

Hvordan kommer man ud af RKI?

Den hurtigste vej ud af RKI er at betale den gæld, du er registreret for. Så snart kreditor har modtaget betalingen og givet besked til RKI, bliver du slettet fra registret.

Hvem har adgang til oplysninger fra RKI?

Hvis du indgår en handels- eller forretningsaftale med et firma, kan de slå dig op i RKI. Her gælder ansøgning om lån, kreditkort og visse abonnomenter, hvor banker og låneudbydere får adgang til at se, om du er registreret. Er du opført i registret, vil det som udgangspunkt altid føre til et afslag på din låneansøgning.

Er du registreret i RKI ved en fejl?

Hvis du mener, at du er registreret i RKI ved en fejl, eller hvis du ikke er blevet informeret forinden, har du ret til at tage kontakt og klage direkte til RKI. Hvis der opstår uenighed om gældens berettigelse, kan sagen i sidste ende afgøres ved en domstol.

Besvarede dette dit spørgsmål?